Om den kunstterapeutiske proces
Kunstterapi på individuelt niveau vil normalt begynde med en samtale. Hvis der er tale om kunstterapi for en gruppe, kan forløbet indledes med en meditativ øvelse. Derefter aftales en kreativ opgave, der som regel udføres af alle. Men der vil oftest være mulighed for, at den enkelte i gruppen kan arbejde med en individuel opgave, hvis det passer bedst i situationen. Kreativiteten fungerer bedst i et frit rum.
Tomhed eller kaos
Den kreative proces begynder ofte med at gøre sig tom inde i hovedet. For nogen kan udtrykket 'at lade kaos råde' også bidrage til at lade de umiddelbare impulser styre billedskabelsen i maleri eller ler uden fast struktur, uden bestemte mål og uden tanke. Når energien slipper op er det tid til at træde et skridt tilbage for at vurdere udtrykket. Er jeg færdig? Er der et nyt kaos, flere impulser?
At undersøge og forankre det kreative udtryk i virkeligheden
Når den kreative proces er afsluttet, træder den målrettede analyse og samtale til. Kunstterapeuten sørger for at personen rives ud af den kreative trance - tilbage så billedet kan undersøges. Det kan ske ved indledningsvis på en legende og imaginær måde, - som barnet der ser billedet af en fugl og helt spontant spørger, hvor fuglen flyver hen. Man kan også gå direkte til at konfrontere billedet med personens virkelige eksistens ved at undersøge om billedudtrykket kan give svar på nogle aktuelle eksistentielle spørgsmål. Svarene kan føre til nye spørgsmål, som afsæt for nye kreative processer.
Flere sanser og medier
Kreative processer kan også foregå ved brug af kroppen og dennes bevægelser. Dans, positioner, mimik kan udtrykke følelser, sindsstemninger, levede situationer, osv. Det samme kan stemmen, brug af trommer eller andre musikinstrumenter, - billeder eller ting fra barndommen, fra naturen, fra verden omkring os. Kodeordet er: Plads til fantasi og kreative impulser.
