Kreativitet og innovation
Som led i et pilotprojekt på Rungsted Gymnasium om kreativitet og innovation har jeg gennemført en kunstterapeutisk proces i en 2.g. Formålet var at fremme elevernes kreative og innovative kompetencer på et fagligt grundlag.
Det kreative læringsrum
Kunstterapien skulle bidrage til at åbne op for elevernes kreative sider, udvikle deres evne til at bryde vanetænkning og åbne for nytænkning. Det kreative læringsrum indebærer samarbejde, åbenhed, associerende tænkning og dialog. Det læggger op til at man lytter, søger at forstå andres tanker - uden fordomme og normtænkning. I det kreative læringsrum følger man sine impulser, prøver dem af og man er ikke bange for at 'dumme sig' eller begå 'fejl'. Måske er det netop 'fejlen' der skaber en ny problemstilling eller giver en skæv vinkel, så sagen kan ses på en ny måde (Jf. "KIE-modellen - innovativ undervisning i gymnasierne" af Irmelin Funch Jensen og Ebbe Kromann-Andersen (2009).
Du kan mere end du tror - 28 figurer i sølvpapir
Fra et lys i midten gik 2 meter sølvpapir ud til alle 28 elever, som sad i en rundkreds. Eleverne skulle lukke øjnene, tage sølvpapiret og forme det til en figur. Dernæst skulle den enkelte se på figuren, give den en titel og placere den foran sig. Sidst skulle eleverne stille spørgsmål til og modtage svar fra figuren om deres kreativitet. Dialogen blev skrevet ned og alle fremlagde på skift deres dialog. De 28 sølvfigurer fik på mange forskellige måder åbnet op for elevernes bevidsthed om deres kreative sider. Nogle afviste eksistensen af en kreativ side, mens andre åbnede op for muligheden. Enkelte elever, som allerede var bevidste om deres kreativitet opdagede, at kreativitet ikke er begrænset til æstetik og anerkendt kunst.
Kreativtet og gruppedannelse
Eleverne blev bedt om individuelt at tegne et omrids af deres hænder og at male dem med deres kreative side. Derefter dannede de grupper, som skulle indeholde varierede kreative udtryk. Denne opgave lagde op til samarbejde ud fra et princip om, at alle bidrager med noget forskelligt.
Fællesmaleri - et kreativt produkt
I grupperne skulle eleverne derefter male et maleri i fællesskab - uden at tale sammen. En gruppe fandt hurtigt faste roller, hvor to placerede sig i centrum i samarbejde om en figur, mens to andre malede dekoration uden om. I en anden gruppe gik alle ud med stor individuel energi og det udviklede sig til et farveorgie uden klarhed eller struktur. Opgivende tog én papiret og foldede det sammen. Men en anden lukkede op igen. Pludselig så alle en klar metode til at få struktur på billedet, hvilket gav ny energi til at færdiggøre maleriet.
Individualitet og samspil
Efterfølgende samtaler om gruppeprocesserne blev lærerig for både den enkelte og for gruppen. Processerne gav konkrete eksempler på elevernes individuelle bidrag og roller. Alle lærte noget om både at have opmærksomhed på sig selv og de andre og noget om betydningen af spontanitet - at følge en hurtig impuls, at tage initiativ, og om at gå med eller gå imod.
Fra individuel kreativitet til fælles vision og produkt
Den enkelte tegnede eller malede sit bidrag til gruppens 
projekt i en cirkel. Cirklen blev klippet ud og limet på et større papir og herfra malede den enkelte et billede af sin vision med gruppens produkt. Maleriet fik en titel. Derefter mødtes gruppen og hver enkelt præsenterede sit bidrag og sit visions-maleri. Ud fra de individuelle malerier/visioner formede gruppen en kropslig gruppeskulptur af en fælles vision for gruppeproduktet – med titel. De mange billeder og kropsskulpturer var overbevisende eksempler på, at gymnasieelever både er rige på ideer og meget kreative. (Billedet er fra ovennævnte bog: "KIE-modellen", s. 31). Den kunstterapeutiske metode blev en inspiration, f.eks. da en gruppe elever, som deltog i det kreative forløb, i en efterfølgende engelsktime selv fandt på at fremlægge deres gruppearbejde i form af et digt på engelsk.
YES!
En del af eleverne fik ny inspiration til at sige 'yes' til deres kreative sider og 'yes' til, at deres idérigdom også kan bruges i skoletiden. Andre var stadig skeptiske og vidste ikke helt, hvad de havde lært. De to faglærere (historie og engelsk) bekræftede, at de kunstterapeutiske øvelser var velegnede til at gøre op med elevernes fordomme om deres kreative sider og at forløbet i sin helhed gav gode inputs til vanebrud og nytænkning hos den enkelte og i grupperne.
